Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Dyrendal via webshoppen på domænet www.dyrendal.com, som ejes af Sandra Dyrendal.

Betingelserne gælder i de tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Dyrendal som sælger.

På www.dyrendal.com kan du handle med VISA, Mastercard, Maestro.

 

Fragt og levering:

Vores normale leveringstid er 3-5 hverdage. Der tages forbehold for udsolgte varer. Varerne leveres med DAO eller PostNord. Pakker under 10kg vil som regel blive sendt med DAO. Pakker over 10kg vil som regel blive sendt med PostNord. Der kan IKKE aftales levering på fast klokkeslæt eller i et bestemt tidsrum.

Mystery Boxen leveres en gang om måneden, og indenfor den kommende uge af din bestillingsdato.

 

Bemærk ved levering på privat adresse:

Det er vigtigt at sikre, at fragtmanden kan komme til at aflevere dine varer, så du ikke skal afhente varerne på nærmeste PostNord afhentningssted. Vi anbefaler derfor, at du i forbindelse med bestillingen udfylder en alternativ leveringsadresse eller præcist giver besked på, om varerne må stilles på din adresse, selv om ingen træffes hjemme. F.eks i kælderskakt, i garage/carport, hos nabo el. lign. Bemærk dog, at dette sker på eget ansvar. Derfor er levering på alternativ adresse at foretrække, F. eks din arbejdsplads el. lign.

Det fragtgebyr som du betaler ved bestillingen dækker kun én levering, så vær meget omhyggelig med at udfylde afsnittet om levering. Du betaler udelukkende kun vores udgift til PostNord. Bemærk at nedenstående priser udelukkende gælder i Danmark, dog undtaget ikke-brofaste øer.

 

Fragtpriser:

Fragtprisen er 40 kr. pr. ordre. Gratis fragt ved køb over 249 DKK.

Ingen levering på danske ikke-brofaste øer. Ved ønsket levering på ikke-brofaste øer, kontakt da venligst butikken pr. telefon for aftale om levering, da yderligere fragtpris vil blive opkrævet. Vi påtager os IKKE at levere til udlandet, Færøerne og Grønland.

 Risikoen for varerne:

Risikoen for varer købt af Dyrendal overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

 

Reklamation:

I tilfælde af reklamation bedes du henvende dig til Dyrendal indenfor 48 timer af modtagelsen af din ordre – henvendelsen skal ske via mail på shop@dyrendal.com. Det fremhæves, at reklamationsretten er begrænset til varens naturlige holdbarhed, og at denne forudsætter, at varen er opbevaret og i øvrigt blevet behandlet korrekt. Det præciseres, at kundens reklamationsret i alle tilfælde bortfalder to år efter leveringen.

I tilfælde af, at pakken er beskadiget ved leveringen, skal dette angives på fragtbrevet. Umiddelbart efter leveringen skal kunden kontrollere, at leverancen er korrekt både med hensyn til kvantum og med hensyn til, om varerne svarer til ordren. Såfremt kunden mener, at dette ikke er tilfældet, skal kunden straks give skriftlig meddelelse til Dyrendal via mail på shop@dyrendal.com.

 

Betaling:

I denne webshop kan du bestille dine varer online og betale med VISA, MasterCard og Maestro. Dit kort debiteres først efter afsendelse af varen.

Vedrørende betaling på abonnementservice læses afsnittet Abonnement.

 

Priser:

Alle priser på www.dyrendal.com - er inkl. moms.

Transaktionsgebyrer tilkommer ved anvendelse af betalingskort.

1,45 % på danske kort

2,75 % på udenlandske kort

Abonnement

Ved tilmelding af Mystery Box aktiveres dit abonnement med det samme og din Mystery Box vil blive sendt indenfor den kommende uge af din bestillingsdato. Abonnementet er månedligt og har du ikke valgt en opsigelsesdato vil dit abonnement automatisk blive fornyet. Det vil altid være samme dato i hver måned, altså har du f.eks. tilmeldt dit abonnement den 9. i måneden, vil den automatisk forny dit abonnement den 9. måneden efter.

Du kan ved oprettelse vælge 3 løsninger:
Ingen slutdato – Det vil sige at du aktivt selv skal ind og opsige dit abonnemet.
Indtil opsigelse – Du vælger selv en dato for opsigelse med det samme.
Fast antal – Du vælger selv hvor mange Mystery Boxes du vil have.


Ved tilmelding giver du automatisk Dyrendal lov til løbende at trække betaling for dit medlemskab indtil du opsiger din abonnementsaftale. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement, du skal blot opsige senest den 15. i måneden, hvis du ikke ønsker næste måneds Mystery Box.

Opsigelse af abonnement

Ønsker du at opsige dit medlemsskab hos Dyrendal skal du bare logge ind på "Min side" hvorfra du selv kan pause, opsige og administrere dit Mystery Box medlemskab. Du vil herefter se en bekræftelse på din opsigelse. Gem denne bekræftelse på at du har opsagt. Du kan opsige når som helst, og dit medlemskab hos Dyrendal ophører ved udløbet af den periode du har valgt da du tilmeldte dig - du skal dog huske at opsige senest d. 15. i måneden hvis ikke du ønsker næste måneds Mystery Box efter din periode er udløbet. Det skyldes at vi går i gang med at forberede pakningen d. 15. for at sikre at alle Mystery Boxes kan sendes til tiden. Bemærk at det ikke er en gyldig opsigelsesmetode blot at returnere Mystery Boxen, eller at lade være at betale. Du vil derfor hæfte for Mystery Boxen(e), returfragten og ny forsendelsesfragt. Husk at dit medlemskab hos Dyrendal er et løbende medlemskab, som betyder at dit medlemskab fortsætter, også efter din valgte startperiode er gået.

 

Fortrydelsesret:

Dyrendal yder 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, du modtager dine varer.

Du har pligt til at returnere varen i samme stand, mængde og uåbnet, som den er modtaget. Mystery Boxen må gerne åbnes, men tager du de enkelte varer i brug, mister du fortrydelsesretten på boxen og dens indhold. Ønsker du at gøre brug af din retur- og fortrydelsesret skal du indenfor 14 dage fra modtagelsen af din første Mystery Box sende os en utvetydig meddelelse om at du ønsker at gøre brug af din retur- og fortrydelsesret. Det er ikke nok blot at returnere varen, eller undlade at hente den på posthuset. Vi tilbagebetaler beløbet for Mystery Boxen når den returnerede vare modtages i ubrugt og ubeskadiget stand.
Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.

Returnering skal ske til:
Dyrendal
Industriparken 7
8832 Skals

Vi anbefaler at du sender Mystery Boxen tilbage som en pakke via DAO eller PostNord og at du beder om at få et bevis for at du har sendt en pakke til os, da du så har dokumentation for at den er blevet sendt, såfremt at vi ikke skulle modtage den.

 

Returvarer:

Ved kundens returnering af varer til Dyrendal skal dette ske til følgende adresse: Dyrendal, Industriparken 7, 8832 Skals. Det fremhæves, at returnering af varer alene kan ske, hvor dette følger udtrykkeligt af disse betingelser eller, hvor dette på forhånd er aftalt med Dyrendal. Dyrendal accepterer ikke modtagelse af varer pr. efterkrav eller lignende, og sådanne forsendelser vil således blive afvist.

 

Behandling af personoplysninger (persondatapolitik):

Når du registrerer dig på www.dyrendal.com, accepterer du samtidig, at vi gemmer dine oplysninger, så vi kan behandle din ordre korrekt og informere dig, hvis uforudsete problemer med din ordre skulle opstå.

For at du kan indgå aftale med os på www.dyrendal.com har vi brug for følgende oplysninger:

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mail adresse

 

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Administrativt samt teknisk support-personale ved www.dyrendal.com har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på www.dyrendal.com er Ejer Sandra Dyrendal Mønster.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Alle betalinger foregår via en sikker, krypteret forbindelse til vores betalingsgateway ePay. Vi gemmer ikke dine betalingskortoplysninger hos www.dyrendal.com.

Du kan altid kontakte www.dyrendal.com, såfremt der ønskes yderligere oplysninger om, hvilke data www.dyrendal.com bevarer om dig, eller hvis oplysningerne ønskes slettet eller korrigeret. Det er dit ansvar at medvirke til, at de personlige oplysninger, som www.dyrendal.com har registreret om dig, til enhver tid er korrekte, og du skal hurtigst muligt underrette www.dyrendal.com, hvis du mener, at www.dyrendal.com har registreret forkerte oplysninger om dig.

Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Dyrendal via e-mail til shop@dyrendal.com.

Oplysninger vedrørende dine ordrer opbevares i 5 år. Herefter slettes oplysningerne automatisk, medmindre oplysningerne fortsat er relevante for Dyrendal, herunder eksempelvis hvis oplysningerne skal benyttes i forbindelse med behandlingen af en anden ordre eller reklamationer.

Oplysninger afgivet til www.dyrendal.com videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

  

Kontaktinformation:

Dyrendal

Industriparken 7

8832 Skals

Tlf.: 40 11 93 95

Shop@dyrendal.com

CVR: 41521732

 

 

 

 

© Dyrendal